En usynlig dræber i søerne omkring ferieparadiset Orlando har kostet tre drenge livet denne sommer.
Symptomerne indikerer en simpel forkølelse. Men konsekvenserne er langt alvorligere, fortæller JP.
Sådan lyder advarslen fra sundhedsmyndighederne i Orange County i Florida, hvor tusindvis af lokale og turister nyder det behagelige klima og det indbydende badevand.
Synderen er en lille, encellet organisme, naegleria fowleri, oplyser CNN. Badegæster risikerer at få den ind i systemet, hvis de for eksempel får vand i næsen. Og når først organismen har fået kontakt med hjernen, er udgangen ofte dødbringende.