- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Minister tavs om Scandlines-salg

Transportminister Flemming Hansen er yderst forsigtig med at sælge skindet før bjørnen er skudt i den ømtålelige sag om salget af Scandlines for 11 mia. kr.

Fredag morgen ville han overfor borsen.dk ikke kommentere gårsdagens artikel på Financial Times Deutschlands hjemmeside om, at Scandlines bliver solgt i næste uge.

Eneste kommentar fra ministeriet er foreløbigt fra selskabsdirektør Michael Birch:
”Vi har ikke indgået nogen salgsaftale på nuværende tidspunkt. Det er lige en gang for tidligt”, sagde han til Ritzau.

Det er ikke uden grund, at kortene holdes tæt ind til kroppen. Salgsprocessen for Scandlines har været ramt af mange skandaler og forsinkelser i de seneste syv år. På tidspunkter, hvor parterne troede at skruelåget var taget af fyldepennen, faldt milliardhandlen til jorden.

Kilder tæt på handlen vurderer dog overfor borsen.dk, at chancen for en ny salgsskandale er yderst begrænset i denne omgang. Der er dog enkelte elementer, som endnu ikke er på plads mellem køberne – samt mellem købere og sælgere.

Skrevet af