- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dyrt med firmabil som feriebil

90.000 kroner i bøde måtte der betales af en ferierejsende, som tog firmabilen på gule plader, da han og konen skulle på ferie

Tre – fire gange om dagen snupper medarbejdere fra SKAT bilister ved færgerne i Rødbyhavn, Gedser og langs den grønne grænse i Jylland. De benytter firmabilen når de tager på privat ferie. Det fortæller P4 sjælland ifølge epn.dk.

”Det er lovligt, hvis firmabilen er på hvide plader, men er den afgiftsfri og på gule plader, så må den kun benyttes til erhvervskørsel”, fortæller afdelingsleder Henry Bollmann, SKAT, Køge til DR P4 Sjælland.

Det er ofte de dyre firehjulstrækkere og kassevogne med en campingvogn efterspændt, som medarbejderne fra SKAT kaster blikket på, når der er spot-kontrol ved grænseovergangene. Hvis man bliver taget i at køre privat i en gulplade bil, så falder hammeren med det samme, prisen som SKAT beregner, er 25% af bilens værdi.

Skrevet af