Stigende billetpriser hos andre selskaber sender kunder til Ryanair
Højere brændstofudgifter og de deraf følgende højere billetpriser hos andre flyselskaber sender ifølge Michael O’Leary kunderne direkte i armene på Ryanair.
Og det er en af grundene til, at det irske selskab kan melde om rekord i første kvartal.
Omsætningen er steget 35 procent til godt og vel tre milliarder, overskuddet til omkring 519,5 millioner kroner i forhold til samme periode i fjor. Det svarer til en stigning på 31 procent.