- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hertz øger forspring

Hertz biludlejning har formentlig branchens bedste navigationssystem, NeverLost – og nu er skærmene i biler med systemet ved at blive udskiftet med større skærme, bedre modtagning af satellit-signaler og andre forbedringer.

”Vi har set en stigning uden lige hos vore gæster som skal køre Hertz-bil i USA og som bestiller NeverLost, det er gået, eller rettere, kørt rent hjem,” sagde produktchef hos turoperatøren Billetkontoret, Karen Boye, forleden til Take Off.

Billetkontoret forventer i år at sende ca. 9.000 gæster til USA – og der meldes navnlig om en pæn stigning af gæster som vil køre bil i USA.



Og NeverLost ér lykken på de amerikanske veje. Hertz’ navigationssystem er nemt at bruge. Det er blot at kode det ønskede rejsemål, forlystelsespark, hotel, lufthavn osv. ind og så af sted.

Blandt de mange finesser fortæller en aldrig irritabel kvindestemme, hvornår der skal svinges af vejen, kommandoen kan blive gentaget osv.



”Rejsebureauerne og turoperatørers booking af NeverLost er steget næsten 200% i år sammenlignet med i fjor. Systemet bliver stadig mere kendt, men jeg har altså også været til utallige arrangementer og rejsemesser og fortælle om det,” siger Hertz’ nordisk salgschef for det udgående leisuremarked, Yvonne Halphen, og tilføjer, at 40% af de biler, Hertz i dag udlejer til nordiske kunder i USA og Canada bestilles med NeverLost. Prisen for det smarte system svinger mellem 6-9 dollars om dagen.



”Det er virkelig et hit, hver tiende booking i Nordamerika er med NeverLost. Men faktisk er efterspørgslen så stor, at vi ikke kan efterkomme alle forespørgsler. Selv om tusindvis af Hertz biler i Nordamerika i år har fået systemet, har vi det endnu ikke overalt. Hertz forsøger at samle NeverLost i lufthavne,” siger Yvonne Halphen.



Hun angiver som årsag til den store efterspørgsel på NeverLost, at ”mange har hørt om det eller selv har et satellitsystem i bilen hjemme. Hvor mange bookinger, vi får på NeverLost afhænger også af, om rejsebureagenten selv har prøvet systemet – men i hvert fald viser Hertz’ tal, at skandinaverne en af de største gruppe forbrugere, der bestiller NeverLost.”



USA er Hertz’ største område for udlejningsbiler til skandinaverne – største delområde er Californien.



HB


Skrevet af