- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Forbud på vej mod private computere i cockpittet

Amerikansk senator har sat arbejdet i gang med lovforslag efter hovsa-flyvningen med Northwest Airlines fly 188, som sejlede forbi Minneapolis.

Det var en stor overraskelse for senator Byron Dorgan, formand for flyveudvalget i kongressen i Washington, at der ikke eksisterer et forbud mod private computere og andet elektronisk udstyr hos piloterne i cockpittet.



Det opdagede han forleden, da de to piloter hos Northwest Airlines var så optaget af deres private gøremål, at de fuldstændig glemte at lande i Minneapolis. Nu har han sat et udvalgsarbejde i gang og regner med at præsentere et lovforslag inden for en uge.



De nuværende regler indeholder kun et sådant forbud i USA, når der er tale om flyvning under 3.000 meter ved start og landing.



Delta Airlines har et totalt forbud for sine piloter, og da selskabet nu er fusioneret med Northwest, er de to uheldige -men rutinerede piloter – blevet suspenderet, og deres licens er inddraget af FAA indtil videre.

Skrevet af