- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tog fra Århus til København: 25 minutter

I Shanghai har man taget springet og investeret i et ekstremt hurtigt magnettog med en tophastighed i den daglige drift på 431 km/t.

Sådan et tog bør vi også investere i i Danmark, mener den politiske forening, Schiller Instituttet, der har afdelinger i hele verden, også i Danmark. Den danske formand, Tom Gillesberg, siger JP:



»Vi mener, at man seriøst bør overveje et magnettog fra Århus til København. Det er ganske vist en meget stor investering i infrastruktur, men vil til gengæld give os et trafikalt kvantespring ind i fremtiden.«



I Shanghai tager det 7 minutter og 20 sekunder at rejse de 30 kilometer ud til byens lufthavn. Med et magnettog via Samsø, Kalundborg og Roskilde, ville rejsen fra Århus til København tage 25 minutter, har Schiller Instituttet regnet sig frem til.



Ifølge Tom Gillesberg vil det koste omkring 40 mia. kr. at bygge en magnetbane over Kattegat. Han forestiller sig en 21 kilometer lang tunnel fra Røsnæs lige nord for Kalundborg til Grydenæs Odde på Samsø og videre via en 25 kilometer lang lavbro til Hov sydøst for Odder.



»Hvis man virkelig vil tænke nyt vælger man over de næste 25 år vælger at bygge et net af magnettog i hele Danmark. Sådan et net med 635 kilometer vil koste omkring 150 mia. kr. at bygge. Det vil gøre Holbæk og Kalundborg til forstæder til København og for alvor flytte transport fra landvejen og over på skinnerne,« siger Tom Gillesberg.



Han mener sagtens, man kan lave fem- eller ti minutters drift på sådan en bane, ligesom han forestiller sig, at man f.eks. kan bygge en station på bl.a. Samsø. .

Instituttet har allerede lavet et forslag til en køreplan, der desuden viser, at det ville tage 43 minutter at rejse fra København til Aalborg, fortæller avisen.


Skrevet af