- STANDBY.DK - https://standby.dk -

EU vil styrke informationen til flypassagererne

EU foreslår krav om, at flypassagerer får besked, når flyvninger foretages af andre selskaber end det, passagererne har købt billet hos.

I dag træder et nyt EU-direktiv i kraft for flyområdet, men allerede i går havde EU-kommissionen nye regler for flybranchen på tegnebrættet, som drejer sig om at skærpe informationsniveauet hos flypassagererne. Som det er i dag, kan flyselskaberne overlade flyvninger til andre selskaber end dem, passagererne har købt billet hos, uden at de rejsende informeres. Det er denne praksis, der nu skal laves om, idet EU-kommissionen vil tvinge flyselskaberne til at give kunderne besked, når flyvningen varetages af et andet selskab, lige meget om flyselskabet allerede er vidende om det, når kunden køber sin billet, eller ændringen før sker efter billetkøbet.
Forslaget kommer efter et flystyrt i Egypten sidste år, hvor flere af passagererne ikke på forhånd vidste, at de skulle flyve med Flash Airlines, og at selskabet havde forbud mod at flyve ind i schweizisk luftrum.
Forslaget får ros af den europæiske forbrugerorganisation BEUC, som dog kritiserer, at der ikke stilles krav om, at passagererne kan få pengene refunderet, hvis billetten ændres.
(Politiken, 17/2)

Skrevet af