- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Aktieanalytiker: Sælg SAS

Aktieanalytiker Lau Svensson, Aktieinfo, siger, at SAS ikke har nogen stærk økonomi, og selskabet har et temmeligt ’hidsigt imageproblem’.

Trods det er SAS ikke her og nu direkte konkurs-truet i kølvandet på strejke-kaos. Når det er sagt, så kan det i følge Svensson være netop det rette tidspunkt for staten til at skille sig af med sin aktiepost i det skandinaviske flyselskab.

”I øjeblikket ville det sandsynligvis være muligt at sælge SAS, og på den måde vil staten behændigt slippe ud ad bagdøren. Hvis jeg skulle rådgive staten, ville jeg sige, at det er et gyldent øjeblik at slippe ud”, siger han.

”Dette råd hænger ikke sammen med, at selskabets økonomi er ved at bryde sammen, men næste lavkonjunktur kan blive ekstremt svær for selskabet at komme igennem. Det er et meget tyndt kapitaliseret foretagende”, pointerer Svensson og fremhæver, at SAS er en virksomhed, der lever af tillid.

“Og selskabet høvler reelt set af sin egen spæk nu i den henseende”, siger han til business.dk.

Skrevet af