- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cathay øger på Europa

For at spare på det dyre brændstof kommer Cathay Pacific nu med nye kapacitetsændringer – det betyder bl.a. reduktion på USA, men større fly til Europa.

Ændringerne betyder færre flyvninger mellem Cathays hjemmebase, Hong Kong, og Nordamerika. Bl.a. forsvinder fra 26. oktober en af de tre daglige flyvninger mellem Hong Kong og Los Angeles.



Og for at øge sin indtjening på de vigtige europæiske ruter, opgraderer Cathay to ruter.

Fra 26. oktober bliver Oneworld-medlemmets rute mellem Amsterdam og Hong Kong fløjet med en Boeing B747-400 frem for den mindre AirbusA340-300.



Mellem London og Hong Kong udskiftes en af de fire daglige flyvninger efter samme recept. Dermed flyves fire ture med B747-400 og en med Airbus340-300.



Også Australien får mere trafik fra Cathay. Vestaustralske Perth kommer op på en daglig afgang, Brisbane stiger fra en daglig flyvning til 10 om ugen, mens Sydney stiger til fire daglige fly fra Hong Kong.


Skrevet af