Sterling vil have flere sydeuropæere og englændere til at flyve til Skandinavien. Derfor har dansk marketingbureau, Euroads, indgået samarbejde med det globale online marketingnetværk, Zanox.
”Flertallet af Sterlings kunder er danskere, svenskere og nordmænd. Opgaven, vi løser i samarbejde med Zanox, er at få flere ikke-nordiske kunder til at bruge Sterling,” siger EuroAds’ adm. direktør, Morten Vilsen.
Allerede nu er der solgt tusindvis af billetter via dette samarbejde. Sterling betaler for online annoncering i det omfang, der sælges flere flyrejser.
Hver gang et link eller et banner fører til en solgt rejse på Sterlings hjemmeside, modtager den pågældende affiliate et beløb i salgskommission.
Mens EuroAds hovedsageligt dækker Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, har Zanox over en million affiliates verden over.