Foreningen af ledere i rejsebranchen, Skål, har generalforsamling for ny Skål-klub i Jylland under weekendens feriemesse i Herning – men der mangler lige et par medlemmer til den nye klub.
”Jeg appellerer indtrængende til, om vore medlemmer ikke kan finde ét potentielt nyt medlem til. Vi har behov for flere tilmeldinger,” siger Bent Hadler, præsident for Skål København. Han har i øvrigt rund fødselsdag 23. marts – se Kalenderen på Take Offs hjemmeside.
Silkeborgs turistchef, Michael Andersen (ma@silkeborg.com) er tovholder for at få nye medlemmer til den jyske Skål-klub.
I øvrigt melder Silkeborgs turistchef, Michael Andersen, om rekordhøj hotelovernatning i Silkeborg i 2006. Overnatningstallet steg ca. 4 % og antallet af overnatninger nåede for første gang over 100.000. Overnatningstallet er steget 32 % siden 2002, siger han.