- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flystyrt og terrorfrygt

Det egyptiske flyselskab Flash Airlines har siden oktober 2002 haft landingsforbud i schweiziske lufthavne og forbud mod at overflyve Schweiz. Forbudet kom efter der blev fundet alvorlige fejl ved inspektionen af selskabets fly. Det var en 10 år gammel Boeing 737-300 fra Flash Airlines, som lørdag styrtede i havet kort efter starten, hvorved alle 152 ...

Det egyptiske flyselskab Flash Airlines har siden oktober 2002 haft landingsforbud i schweiziske lufthavne og forbud mod at overflyve Schweiz. Forbudet kom efter der blev fundet alvorlige fejl ved inspektionen af selskabets fly. Det var en 10 år gammel Boeing 737-300 fra Flash Airlines, som lørdag styrtede i havet kort efter starten, hvorved alle 152 ombord omkom, skriver avisen Sydsvenskan.



Passagererne var franske turister på vej hjem fra nytårsferie ved Røde Havet.




Det havarerede fly har tidligere fløjet for det senere konkursramte norske flyselskab, Color Air, og var 24 . september 1998 tæt på at støde sammen med et SAS-fly nord-vest for Oslo.



FLERE AFLYSNINGER HOS BA TIL WASHINGTON DC




Lørdag lykkedes det British Airways at få Flight 223 til Washington Dulles Airport efter flyet havde været aflyst de to foregående dage, angiveligt af frygt for at det skulle kapres og bruges som våben til at ramme bygninger i USA, som det skete 11. september 2001. Et oplagt terrormål menes bl.a. at være Det hvide Hus.




British Airways har tre daglige flyvninger mellem London og Dulles (IAD) – Dulles er i øvrigt opkaldt efter den amerikanske koldkriger John Foster Dulles, der var udenrigsminister under præsident Eisenhower i 1950’erne.



USA er i øjeblikket i næsthøjeste terrorberedskab, orange. Også fly til USA fra Frankrig og Mexico er blevet aflyst de seneste dage – det samme blev en BA-flyvning lørdag fra London til Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.



De engelske og amerikanske myndigheder siger, at de har konkrete trusselsbilleder – uden at gå i detaljer.

Skrevet af