- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fyringer på vej i Scandlines

Efter de nye ejeres overtagelse af rederiet risikerer 850 medarbejdere at miste jobbet.

I slutningen af juni blev Scandlines solgt til Allianz Capital Partners, 3i samt Deutsche Seereederei. Sømændenes Forbund vurderer, at rederiets nye ejere vil spare folk på de lokale ruter, og det vil koste 850 medarbejdere jobbet.

I 2010 udløber aftalen med de ansatte på de lokale ruter, og de skal ikke håbe på en forlængelse af kontrakten, vurderer Morten Bach fra Sømændenes Forbund. ”Man har solgt Scandlines til nogle internationale investeringsfonde. Og de holder næppe en profil, hvor man vil have danske ansatte. Det er sådan, de agerer. De skifter flag for at spare penge. Det er vores erfaring, og det betyder, at de mange danskere kan vinke farvel til jobbet,” siger han.

Morten Bach er utilfreds med det danske transportministerium og Deutsche Bundesbahn, der netop har solgt Scandlines til de nye ejere. Sikkerheden blev forringet om bord på færgerne inden salget, så rederiet kom til at virke som et endnu bedre tilbud for de nye ejere. ”Man har gjort klar til, at eventuelle nye ejere kan køre med lav besætning,” siger Morten Bach.

(Berlingske Tidende, d. 24. juli, 2007)

Skrevet af