- STANDBY.DK - https://standby.dk -

British Airways under mistanke for karteldannelse

Engelske og amerikanske myndigheder undersøger BA for koordinering af billetpriser og brændstoftillæg.

Selskabet har sendt to topchefer, kommerciel direktør Martin George og kommunikationschef Ian Burns, på tvungen ferie i forbindelse med sagen, der også kan inddrage andre selskaber.

British Airways skriver i en kommentar, at selskabet forsøger at overholde alle regler og vil hjælpe myndighederne så godt som muligt med opklaringsarbejdet.

Sagen drejer sig om syv tilfælde, hvor British Airways har hævet brændstoftillægget. Det er muligvis foregået ulovligt og i koordination med andre selskaber.

(Børsen 23.6.2006)

Skrevet af