Efter otte ugers kampagne benytter over halvdelen af Sterlings passagerer Københavns Lufthavns check-in automater - mod tidligere én ud af ti 10. Sterling er næststørste flyselskab i Københavns Lufthavn.
Kampagnen er led i plan fra Københavns Lufthavn for at reducere check-in køerne.
“I de seneste par måneder har vi gjort det lettere for passagererne selv at checke ind. Vi har fået flere automater og personale til at assistere passagererne. Det har haft stor effekt,” siger Sterlings nyudnævnte kommercielle direktør, Michael T. Hansen. Han afløser Stefan Vilner, som med udgangen af denne måned forlader Sterling.
Siden sidste sommer har Københavns Lufthavn fordoblet antallet af sine såkaldte SmartCheck-automater, og når i løbet af sommeren op på 48 automater. I øjeblikket er 13 selskaber koblet på SmartCheck og flere er på vej, oplyser lufthavnen. Derudover har SAS egne automater.