- STANDBY.DK - https://standby.dk -

JFK Airport i New York indvier nybygning

American Airlines har endelig fået sin nye terminal til seks milliarder kroner færdig efter seks års arbejde.
Ved den anden store New York-lufthavn, Newark, havde en pilot forleden lidt for travlt…

Endnu en ny terminal er indviet i JFK Lufthavn i New York, som fortsat kappes med Newark om at tage føringen for passagerer til Manhattan.



Det er American Airlines, som langt om længe har indviet sin nye terminal til over én milliard dollars, og arbejdet har stået på siden 1999.



De ulykkelige begivenheder 11. september to år senere hjalp ikke på tempoet, men den terminal, som nu står færdig, er den største i JFK-lufthavnen og kan handle ca. 13 mio. passagerer om året.



Meget anden ombygning er i gang for at modernisere en lufthavn, som engang var den suverænt førende i New York, men senere er klart overhalet af Newark.



I den forbindelse har det hjulpet meget, at man nu kan gøre med Air Train fra JFK ind til hjertet af Manhattan.



HOVSA I NEWARK

Vingespidsen fra et Continental-fly ramte forleden to andre af selskabets fly – fyldt med passagerer – i Newark-lufthavnen ved New York.



Et taxiende Boeing 737-fly fra Continental Airlines kom for tæt på to andre af selskabets fly, som holdt med passagerer i Newark-lufthavnen, skriver Associated Press.



Der var ingen personskader, men de tre involverede fly blev alle aflyst. Boeing-flyet med 150 passagerer skulle til Phoenix i Arizona, mens de to ramte skulle til hhv. Little Rock i Arkansas og Columbus i Ohio.



Continental findes også på vore breddegrader, det amerikanske medlem af Skyteam-alliancen flyver dagligt om sommeren fra Newark til Oslo og Stockholm.



Fra Newark har Continental 150 destinationer på det amerikanske kontinentet.

Verdens 6. største flyselskab har 348 fly, ca. 40.000 ansatte, 3.100 daglige afgange og 56 mio. passagerer.

Skrevet af