Rønne med som nyt medlem sammen med Mariehamn, men det er fortsat de store byer som København, Helsinki, Oslo og Stockholm, der trækker mest.
Før var det 17, nu er det 19 havne, der er med i Cruise Baltic Projektet, som løber ind til juli næste år. Sidste nye medlem er Rønne, mens Mariehamn allerede var optaget i vinter. Formålet er at øge antallet af besøgende krydstogtpassagerer i Østersøregionen. På tværs af landegrænserne samlet i et fælles markedsnetværk, som blandt andet markerede sig stærkt på den årlige Seatrade Cruise messe i Miami.
Dengang var Rønne ikke med. Det er bornholmerne nu, og med en tredjeplads blandt krydstogthavnene i Danmark, er havnen allerede pænt placeret efter København og Århus. København kommer op over 400.000 passagerer i år. Rønne havde i fjor 19.000 passagerer.
“Nu håber vi bare ikke, det gik som et år, da et stort krydstogtskib med over 2.000 passagerer lagde til i Rønne Havn, og alle forretninger lukkede en halv time efter, fordi det var Grundlovsdag,” som dansk repræsentant fortalte i Miami.
Det er fortsat de store byer som København, Oslo, Helsinki og Stockholm, der trækker læsset i netværket.