- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dyrere flybilletter i vente

Ifølge et af Nordens største erhvervsrejsebureauer vil både billetter og følgeprodukter blive meget dyrere allerede fra næste år.

En ny undersøgelse fra American Express Business Travel forudser, at priserne på flyrejser vil stige i 2008 på grund af for få pladser i forhold til udbuddet.

Undersøgelsen vurderer også, at priserne på flyrejser og følgeprodukter som hotelophold og billeje vil ligge 5-15 pct. højere i 2008 i forhold til i år. Bureauet mener, at virksomhederne skal forberede deres rejseplanlægning og bruge flere ressourcer på at overvåge kapaciteten i rejsebranchen for at mindske effekterne af prisændringerne.
”Fuldt overblik over det globale rejsemarked, strategiske aftaler med alle de store aktører på rejsemarkedet, herunder de store flyselskaber og hotelkæder – og effektive bookingsystemer, bliver afgørende parametre i kampen om det bedste plaser og priser,” mener Kaved Atrak, der er leder af American Express Business Travel i Norden.

Priserne på businessclass-billetter vil ifølge undersøgelsen stige 5-8 pct. på globalt plan, mens analysen spår et løft i Europa på 6-10 pct. Priserne for værelser, kurser, konferencer og lignende forventes at stige med 11-14 pct.

(Børsen, d. 13. november, 2007)

Skrevet af