Det dansk-ejede sports- og familiecenter på den kanariske ø Lanzarote fik 16 mio. kr. i overskud efter skat.
Dermed kan Club La Santa for 10. år i træk fremvise sorte tal på bundlinien.
”Resultatet er meget tilfredsstillende i betragtning af de store omkostninger til forbedringer og renoveringer,” siger adm. direktør, Leif Rasmussen.
I denne måned har Club La Santa åbnet et wellness center til 12,5 mio. kr. – i forvejen har Club La Santa over 25 sportsfaciliteter.
Ca. 45.000 gæster besøger årligt Club La Santa – heraf ca. 16.000 på tre ugentlige fly fra Kastrup og Billund.