Korsang, lagkage og gaver markerede selskabets 10 års jubilæum på atlant-ruten mellem Grønland og Danmark.
I går, mandag, var det 10 år siden Air Greenland første gang fløj over Atlanten med sin Boeing 757. Det blev fejret i København og i Kangerlussuaq.
I København blev passagererne mødt ved gaten af et grønlandsk kor, champagne og kransekage – og tale af bl.a. Air Greenlands adm. direktør Michael Binzer.
I Kangerlussuaq var der lagkage til passagerer, der skulle den modsatte vej på jubilæumsflyvningen.
Air Greenland fik sidste år overskud på 49 mio. kr.
Koncernchef Michael Binzer kom for nylig i orkanens øje, da han i Berlingske kritiserede pamperiet i grønlandsk politik. Men kritikken fra de grønlandske politikere og deres danske venner gav også støtte til Michael Binzer fra flyselskabets faglige organisationer.