- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sterling skruer ned for forventningerne

Sterling har ikke været forvent med overskud de seneste mange år – men i år skulle det være ganske vist, om end Sterling netop har nedjusteret sine forventninger til overskuddets størrelse.

Færre fly, stigende brændstofpriser og Muhammed-krisen får islandsk-ejede Sterling til at nedjustere sine resultatforventninger til 2006 med 120 millioner kroner.



I forbindelse med Sterlings overtagelse af Maersk Air sidste sommer, meldte Sterlings adm. direktør, Almar Örn Hilmarsson, at forventningen var et overskud i de to sammenlagte flyselskaber på 342 millioner kroner. Herfra skulle trækkes fusionsomkostninger på 92 millioner kroner – altså et overskud på 250 millioner kroner, skriver Ritzau.



Det var en markant udmelding dengang, for hidtil havde de to flyselskaber i årevis leveret store millionunderskud.

Det har da også vist sig at være optimistisk nok. Godt nok venter Sterling-direktøren stadig et overskud, men det bliver kun godt halvt så stort først meldt ud.

Skrevet af