- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskerne købte flybilletter for 5 mia. kr.

I årets første halvdel blev der solgt flybilletter i Danmark for over 4,8 milliarder kr. – en stigning på 120 mio. kr. i forhold til samme tid i fjor.

Det viser de nyeste såkaldte BSP-tal (Billing and Settlement Plan) for danske IATA-rejsebureauer.



Danmarks Rejsebureau Forening har fået IATA’s omsætningstal i BSP for de danske IATA-rejsebureauer. DRF håber nu at modtage disse tal fra IATA kvartalsvis.



Den gennemsnitlige IATA-flybillet udstedt af et dansk IATA-bureau i årets første halvdel kostede 3.530 kr., en smule under gennemsnitsprisen pr. billet for hele 2007 på 3.583 kr.



Der forventes en tilsvarende gennemsnitspris for hele 2008, mens BSP-omsætningen for hele 2008 forventes at ligge over 9 milliarder kroner, skriver DRF i sit nyhedsbrev.

Skrevet af