- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fælles billetter til alle high-speed tog

Syv europæiske togselskaber er gået sammen om at tilbyde passagererne sømløs togtransport med højhastighedstog over hele Vesteuropa

Railteam består af Eurostar i England, Frankrig og Belgien, Deutsche Bahn, SNCF i Frankrig, hollandske NS Hispeed, OBB fra Østrig, SBB i Schweiz og belgiske SNCB

De syv vil sammen investere 39 mio. Euro i nye billetsystemer, som skal give de internationale passagerer mulighed for at kombinere de bedste priser, reservere pladser, betale og modtage kombibilletter i en funktion hos alle medlemmer af Railteam og deres agenter. Systemet skal være på plads fra 2009.


Der bliver snarest oprettet Railteam informationskontorer på de vigtigste knudepunkter, som er Bruxelles, Köln, Lille, Frankfurt og Stuttgart – og derefter på de største stationer – herunder London, Strasbourg, Amsterdam og Paris i de kommende måneder. Desuden skal der i fremtiden informeres på flere sprog ombord på togene, blandt andet om hvor, hvornår og hvordan, der skal skiftes tog.

Lige nu arbejdes der med at tilpasse de syv selskabers fartplaner, så transittiden bliver så kort som mulig og fra i dag garanterer alle medlemmer af Railteam, at kunder, som af en eller anden grund kommer for sent til en afgang, kan komme med næste tog uanset hvilken billetttype de har købt.


Medlemmer af selskabernes frequent traveller programmer får ekstra service – for eksempel adgang til mere end 30 business lounges over hele Europa.

Vesteuropas high-speed netværk sammenkæder allerede over 100 større byer ved de 5.000 km spor, som i 2010 er udvidet til 7.591 km. og i 2020 til 15.358 km. Railteam regner med 25 mio. passagerer på netværket.

Skrevet af