- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tusindvis evakueret før orkan i Florida

Besøgende og fastboende evakueres. Florida, New Orleans og Cuba kan blive ramt

Mere end 40.000 i staten Florida har fået ordre om at forlade deres hjem og evakuere området. Ordren gælder både fastboende og besøgende og skyldes den tropiske storm Rita.
Rita kan, frygter meterologerne, vokse og nå orkanstyrke, og der er risiko for, at Rita kan blive en kategori 1-orkan.
Det er vanskeligt at forudse, hvor Rita befinder sig, når den når sin fulde styrke. Computersimuleringer viste i løbet af weekenden, at den passerer nær Texas, men også områder i staten Louisiana, som blev så hårdt ramt af Katrina, er blevet advaret om, at Rita kan komme forbi. Tilsvarende kan også Cuba blive ramt, og her er beredskabsprogrammet sat i gang. Seks provinser har modtaget orkanvarsel.

Skrevet af