- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dansk turisme kan få tusindvis af nye arbejdspladser

115 mio. statslige kroner til markedsføring af dansk turisme vil give 2.500 nye arbejdspladser, siger interesseorganisationer i turisterhvervet som i dag og i morgen har toppolitikere i krydsild.

Beregningerne fra de fem brancheorganisationer viser, at millioninvesteringen vil løfte turismens omsætning 10%. Regnestykket er lavet af Visit Denmark (ex. Danmarks Turistråd) efter modeller fra nabolandene om sammenhæng mellem investeringer i markedsføring, øget turismeomsætning og nye arbejdspladser.



HORESTA, Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening, Danmarks Vandrerhjem og Foreningen af Forlystelsesparker gør i valgkampen politikerne opmærksomme på, at turismen er en del af løsningen på beskæftigelses- og integrationsproblemet.

Det sker f.eks. på møder i Kolding mandag og København tirsdag med bl.a. nuværende og tidligere ministre. Politikerne i møderne var fredag nævnt på Take Off’s hjemmeside.



HORESTA-formand Egon Klitgaard forudser, at en stor del af de mulige nye arbejdspladser vil komme i provinsen samt at mange af arbejdspladserne er velegnede for kortuddannede og indvandrere – samt at de nye jobs kan ikke flyttes til udlandet…

Skrevet af