Mens Kuoni i fjor solgte ca. 8.000 rundrejser, forventes tallet i år at ramme de 10.000. Halvdelen af gæsterne ønsker rundrejse med dansk rejseleder – Cuba er mest efterspurgte destination.
Årets foreløbige salg af rundrejser hos Kuoni tegner et mønster af, hvad der måske bliver årets mest solgte rundrejser: Cuba.
”Vi kan indtil videre konstatere, at ”Kontrasternes Cuba” er helt i top. Interessen forklares bl.a. af kunderne med ønsket om at se det autentiske Cuba, inden Fidel Castro går bort,” siger salgschef i Kuoni, Kevin Knudsen.
Efter Cuba er de fire mest efterspurgte rundrejser Thailands, Mexico (”Aztekernes verden”), Vietnam og Sydafrika.