Udenrigsministeriet udsendte tirsdag en opdateret rejsevejledning om mulighed for “stor risiko for terrorangreb mod vestlige mål i bl.a. Thailand.” “Turist- og feriecentre kan være blandt de mulige mål. De thailandske myndigheder har forstærket sikkerhedsberedskabet, men der bør udvise agtpågivenhed på steder, hvor mange vesterlændinge opholder sig, især religiøse helligdomme, restauranter, diskoteker, cafeer, barer og lignende. ...
Udenrigsministeriet udsendte tirsdag en opdateret rejsevejledning om mulighed for “stor risiko for terrorangreb mod vestlige mål i bl.a. Thailand.”
“Turist- og feriecentre kan være blandt de mulige mål. De thailandske myndigheder har forstærket sikkerhedsberedskabet, men der bør udvise agtpågivenhed på steder, hvor mange vesterlændinge opholder sig, især religiøse helligdomme, restauranter, diskoteker, cafeer, barer og lignende. Det bør overvejes at undlade at besøge sådanne steder, hvis de ikke er bevogtet af politi, militær eller andre sikkerhedsstyrker,” hedder det bl.a.
De sydlige provinser Narathiwat, Yala, og Pattani er i militær undtagelsestilstand. Rejsende hertil samt til Songkhla provinsen bør udvise særlig agtpågivenhed. Et betydeligt antal mord på politiofficerer samt bombeanslag mod statslige institutioner har fundet sted – i sidste måned sprang en bombe uden for en bar ved den thai-malaysiske grænse i Narathiwat-provinsen, hvor 30 personer, herunder malaysiske turister, blev såret, oplyser ministeriet.
Da situationen er ustabil langs store dele af den thailandsk-burmesiske grænse bør rejsende til disse grænseområder udvise forsigtighed.