- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flypassagerer klager stadig mere

Antallet af klager fra flypassagerer over forsinkede fly, overbooking og mistet bagage blev tredoblet sidste år, hvor EU tvang flyselskaberne til at informere passagererne om deres rettigheder.

Men stadig er antallet af klager beskedent. 6.000 blev det til sidste år, oplyser Air Transport Users’ Council (AUC), en slags vagthund på vegne af flypassagerer. De 6.000 klager skal ses i sammenhæng med at mange hundrede millioner passagerer hvert år flyver indenfor Europa.



“Tredoblingen af klager fra 2004 til 2005 skal heller ikke læses som om der er kommet tre gange så mange ting at klage over. Årsagen er snarere, at passagererne vil afprøve deres nye rettigheder og er opmærksom på dem, fordi flyselskaberne skal oplyse om dem,” skriver AUC ifølge Reuters i sin årsrapport og tilføjer:

”Men det sker stadig for hyppigt, at nogle flyselskaber ikke gør passagererne opmærksom på rettighederne.”



De nye EU-regler trådt i kraft i februar sidste år.

Skrevet af