Hotellet åbnede tidligere på året med 80 værelser i det centrale København – men 3. november skal det på tvangsauktion.
I sommer blev det såkaldte Copenhagen Business Hotel pludselig overtaget af den hollandske hotelkæde Golden Tulip, som i forvejen har et hotel i Vejle og et i Glostrup ved København
Copenhagen Business Hotel med 80 værelser i Nyropsgade/Gyldenløvesgade i det indre København blev omdøbt til ”Tulip Residences Copenhagen Centre.” Golden Tulip driver kun hotellet, men er ikke ejer.
Men uvist af hvilken årsag, oplyser Statstidende nu, at hotellet skal på tvangsauktion 3. november i Københavns Fogedret. Hotellet er vurderet til 130 mio. kr.
Copenhagen Business Hotel åbnede tidligere på året, 1½ år forsinket og efter en millionkonkurs i den tidligere ejerkreds.
Der er mere om hotellet på hjemmesiden: tvangsauktioner.dk – under erhvervsejendomme i København.