- STANDBY.DK - https://standby.dk -

BMI afviser opkøbsrygter

Afviser rygter som ren spekulation

Stifteren og hovedaktionæren i det engelske flyselskab, Sir Michael Bishop, er ikke umiddelbart interesseret i at sælge flyselskabet til British Airways for én mia. engelske Pund. En talsmand for Bishop siger: ”Open skies’-aftalen er netop gået igennem, og BMI bliver en af de store vindere. Jeg skulle mene, at der er ret stor interesse for at lægge sin hånd på BMI”. Det skriver Børsen i dag.

Den engelske avis The Times kunne ellers i søndags berette, at der allerede havde været samtaler mellem BA og Bishop om et salg, og avisen citerede British Airways for at have tilbudt én mia. engelske Pund for BMI.

BMI, som SAS ejer 20 pct. af, afviser onsdag eftermiddag de opkøbsrygter, som The Times bragte til torvs onsdag morgen, som ‘ren spekulation’.


BMI er interessant for British Airways, fordi selskabet sidder på ca. 13 % af samtlige start- og landingstilladelser i Londons Heathrow Lufthavn. Og med Open Skies aftalens gennemførelse til april næste år bliver BMI i stand til at flyve transatlantisk, i konkurrence med netop bl.a. British Airways.

Skrevet af