- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsebureau i betalingsstandsning

Det etniske incoming- og rejsebureau Favor Travel fra København er trådt i betalingsstandsning og forventer at gå konkurs, bekræftede en medarbejder i weekenden til Take Off. Den ansatte ønskede ikke at oplyse navnet på advokaten, der behandler betalingsstandsningen. Favor Travel, der har haft kontor på Købmagergade i København, er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening, og ...

Det etniske incoming- og rejsebureau Favor Travel fra København er trådt i betalingsstandsning og forventer at gå konkurs, bekræftede en medarbejder i weekenden til Take Off. Den ansatte ønskede ikke at oplyse navnet på advokaten, der behandler betalingsstandsningen.



Favor Travel, der har haft kontor på Købmagergade i København, er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening, og ejes af en kineser, Hr. Hui. Årsagen til betalingsstandsningen er de mange aflyste rejser til Kina pga. SARS. Favor Travel har bl.a. solgt mange rejser til Kina til herboende kinesere. Favor Travel havde i fjor en skønsmæssig omsætning på op mod 50 mio. kr.



Informerede kilder fortæller Take Off, at konceptet bag Favor Travel forventes kørt videre i en ny konstruktion under navnet Nordic Hotel Booking. Take Off kunne i weekenden ikke få bekræftet oplysninger om, at Favor Travel har mistet sin IATA-autorisation, fordi det ikke har betalt flyselskaberne for udstedte billetter.



Favor Travel har angiveligt også halveret antallet af ansatte, til nu syv. Nogle af disse er dog, ifølge Take Off’s oplysninger, kinesere som opholder sig i Danmark på studentervisum i Danmark. Her står de bl.a. for bustransfers.

Skrevet af