- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kur- og helsecenter på Læsø realiseres

Byggeriet af et kur- & helse-center ved Vesterø kirke på Læsø nærmer sig hastigt en realisering.

Finansieringen er på plads – og med 30 mio. kr. på bankbogen vil Saltudvalget på Læsø inden for de næste to uger sende projektet ud i en arkitekt-konkurrence.



– Og der bliver tale om et ganske ambitiøst projekt, lover saltfoged Torsten Jacobsen.



For det første er centret baseret på de erfaringer, vi gennem tre år har fået med behandling af psoriasis-patienter. Med det nye center får de bedre faciliteter, og samtidig bliver der indrettet et stort kurcenter – et velværecenter, hvor andre gæster kan få afslappende kur-behandlinger med forskellige ingredienser fra Læsø.



– Det bliver med andre ord lokale produkter som salt, mudder og alger fra Læsø, der bliver grundlaget for behandlingen af såvel kur-gæster som proriasis-patienter, siger saltfoged Torsten Jacobsen iflg. DR Nordjylland.

Skrevet af