Fra september øger SAS Danmark mellem København og Finland – og indsætter større fly fra København til Stockholm.
Tampere – Tammerfors – bliver ny destination for SAS Danmark. Ruten betjenes i dag af SAS’ finske datterselskab Blue1 med én daglig rundtur. Fra 3. september får SAS Danmark to daglige ture til Tampere. Som konsekvens lukker Blue 1 sin rundtur, oplyser SAS.
På København – Turku fordobler SAS Danmark frekvensen 3. september. Siden april har SAS fløjet en daglig rundtur på ruten.
SAS sætter 7. august større Airbus 321 fly på København-Stockholm, sådan at der på seks af de 13 daglige afgange flyves med Airbus 321, som øger det daglige udbud af sæder med cirka 300.