- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tag førerhunden med om bord

Englands næststørste leisure airline giver tilladelse til at blinde kan tage hunden med

Thomas Cook Airlines vil nu tillade blinde eller svagtseende, at tage deres førerhund med om bord på flyet.
Nye regler fra DEFRA (Department for Environment, Food and Rural Affairs) tillader flyselskabet at teste projektet på korte og mellemkorte ruter fra Gatwick til Grækenland, Portugal, Spanien, Mallorca og De kanariske Øer.
Thomas Cook Airlines er UK’s næststørste leisure airline. Selskabet har en flåde på fem Airbus A320, to Airbus A 330, 15 Boeing 757 og to Boeing 757-300, med hovedkvarter i Manchester og afdelinger i Manchester, Gatwick, Glasgow, Newcastle, Birmingham, East Midlands og Stansted.
Selskabet har hvert år 2,7 millioner passagerer til 52 feriedestinationer.
Blinde passagerer vil blive placeret i forreste del af kabinen, hvor der er mest plads, og der skal betales en billet for hunden. Thomas Cook skal have en måneds varsel for flyvningen, og der tillades kun én hund pr. afgang.
“Vi er meget glade for denne mulighed for at hjælpe blinde og svagtseende til en god flyvning. Det er vores politik at åbne flyvning op for så mange handicappede som muligt. Vi ved at mange blinde er afhængige af deres førerhund og vil synes, det er en stor fordel af have den med på feriestedet,” siger Joanna Wild, Director of Customer Services, Thomas Cook Airlines.

Skrevet af