Den særprægede svenske nationalfisk ‘surstromming’ bliver nu bandlyst af flere store flyselskaber.
Det er selskaber som Airfrance og Britisk Airways der ifølge BBC har valgt at forbyde den ildelugtende svenske delikatesse.
Fisken betragtes som et farligt våben i lighed med sko-bomber og skydevåben.
Flyselskaberne mener, at dåserne, som fisken opbevares i, kan eksplodere. Fisken kan derfor ikke længere købes i den internationale lufthavn i Stockholm.
Beslutningen har gjort mange svenskere vrede. Delikatessen er ligeså svensk som Volvo og Ikea, og producenterne af fisken mener, at det er en myte, at dåserne kan eksplodere.