En forbrugerundersøgelse foretaget af Take Off i samarbejde med A& B Analyse overrasker formanden for Garantifonden, der nu vil overveje mere information.
Når Take Off i morgen begynder at komme ud til abonnenterne, har vi blandt andet en undersøgelse af, hvordan det går med oplysningen om garanti ved krak af flyselskab eller rejsebureau.
A& B Analyse har spurgt 1.500 i Danmarkspanelet : “Vidst du, at du pengene er tabt, når du ikke har købt mindst to ydelser, for eksempel rejse- og hotelophold, hvis flyselskab eller rejsebureau krakker ?
Spørgsmålet fik ekstra aktualitet for nylig, da Sterling var truet af strejke, og Forbrugerrådet gik ud med en kontroversiel advarsel om ikke at flyve med selskabet.
Hertil svarer hele 62,5 procent nej, og nej procenten er helt oppe på 70 blandt de unge under 30 år.
“Det er meget overraskende og foruroligende,” kommenterer formanden for Rejsegarantifonden, direktør Bent Mebus.
“Vi vidste jo godt, på trods af utallige advarsler fra vores side, at det kniber, men så høje procenter havde vi dog ikke regnet med. Nu vil vi diskutere analysen i Fondens bestyrelse og ser, hvad der kan gøres. Forbrugerrådet har jo haft så mange god kampagner, måske skulle det her være en af de kommende,” siger Bent Mebus til Take Off.
Helt simpelt er det ikke. Sterling har således tilbud om både fly, hotel og billeje, men kunderne skal foretage det tre forskellige steder på nettet, og derfor er der ikke tale om en pakkerejse, hvilket mange naturligvis tror.
“Det helt store problem er fortsat, at der på samme fly sidder folk med pakkerejser og nogen med seat only, og når så krakket kommer, kan de ikke begribe, at de – i modsætning til de andre – ikke er dækket af Garantifonden,” siger Bent Mebus.
Vi har også spurgt om forsikring ved oversøiske rejser. Læs alle analyseresultater i Take Off s juniudgave.