- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt orange kort i rejsevejledning

Sådan cirka et sted midt imellem gult og rødt kort tages nu i brug af Udenrigsministeriet om rejseadvarsel til Kenya.

Det er ikke helt så farligt at rejse til Kenya som et rødt kort, der ville betyde “al unødvendig udrejse frarådes” . Det er til gengæld lidt mere farligt end blot at opfordre til “at være ekstra opmærksom på uroligheder i landet”, normalt et gult kort.



I Borgerservice i Udenrigsministeriet, som alt andet lige er blevet meget mere servicebetonet på det sidste, har man valgt at gradbøje NYE advarsler en smule.



Ejv.



“Vi har måske savnet en mellemting, som alligevel kan tolkes som en alvorlig advarsel, men som ikke udløser konsekvenserne i forhold til Rejse-Ankenævnet,” siger kontorets nye chef Lars Thuesen til Take Off (ikke at

forveksles med Lars Thuesen, der bl.a. ejer Krone Rejser.)



Efter de nugældende regler kan forbrugerne aflyse en rejse og få alle pengene tilbage, også inden for de sidste 14 dage inden afrejsen, ved et rødt kort.



Derfor kunne man i denne uge læse på ministeriets hjemmeside om Kenya: “Turistrejser og al ikke nødvendige rejser til Kenya bør derfor nøje overvejes.” Det sker med fortsat risiko for terrorangreb mod civile mål. Nærmest en slags orange-advarsel.



“Den er godt nok ny for os,” siger direktør Lars Thykier fra Danmarks Rejse Bureau Forening. Han vil i nærmeste fremtid diskutere formuleringen med Udenrigsministeriet for at finde ud af eventuelle konsekvenser for rejsearrangørerne.



“Jeg går ikke så meget op i det med farverne, men vi har måske haft brug for at kunne gradbøje lidt i en mere og mere urolig verden. Vi er indstillet på bedst mulige samarbejde og mest troværdige oplysninger til rejsebranchens og dens kunder,” fastslår Lars Thuesen.



Han tilføjer, at der fortsat er rødt kort til rejsemål som Nepal (der blev fornyet i går) og Bali.



Ejv.


Skrevet af