Aldrig tidligere har der været så mange danskere, der holder fest på kroen og der er kroer, som melder om op til 40 procents fremgang i omsætning
Uanset om det er runde fødselsdage, sølvbryllupper eller andre mærkedage vælger stadig flere at holde begivenheden på en af de mange danske kroer.
Omsætningen stiger og stiger, og flere kroer rapporterer om fremgange på op mod 40 procent i årets første seks måneder.
Samtidig ses også vækst på antallet af overnatninger, og det er både danske og udenlandske turister, der gæster kroerne. Således var der i årets første seks måneder 22 procent flere bookinger via den fælles bookingcentral for ”Danske Kroer & Hoteller” end i samme periode i fjor.