- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Portugals TAP ind i Star Alliancen

Også SAS' datterselskab Blue 1 samt South Africa Airways kommer med i år.

Star Alliancens får endnu tre nye medlemmer ? overraskelsen er det nationale portugisiske flyselskab TAP. Også SAS’ finske datterselskab Blue 1 skal med i alliancen – det skal som ventet også South Africa Airways.



Meddelelsen om de tre nye medlemmer kom i lørdags i forbindelse med et topmøde i Singapore i verdens største alliance af flyselskaber. Ved at opgradere Blue 1 til Star Alliancen forventes selskabet at blive endnu mere attraktiv for de finske rejsende, og sætter dermed yderligere pres på Finnair fra Oneworld-alliancen; SAS vil meget gerne overtage Finnair -men Finnair betakker sig.



De tre nye selskaber forventes indlemmet i den i forvejen 14-medlemmer store Star Alliance i løbet af i år. Det var ventet, at også et kinesisk selskab ville komme med i Star – men det blev så ikke denne gang.



Apropos TAP, så skrev en portugisisk avis i weekenden, at TAP overvejer at købe 20% af det brasilianske Star Alliance-medlem Varig, Sydamerikas største flyselskab.

Skrevet af