- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS vil have Bombardier til at betale

Både Bombardier og underleverandøren Goodrich må ifølge SAS påtage sig ansvaret for skaderne på de nødlandede Dash 8 Q400 fly

Selskabet gør klart, at det ikke var SAS’ ansvar at vedligeholde de dele af landingsstellet, der rustede og var årsag til at landingsstellet brød sammen, skriver borsen.dk.

Det tyder på en kommende kamp mellem SAS og Bombardier om betaling af den millionregning, som aflysningen af over 1.600 flyvninger har kostet.
 
SAS skriver i sin statusrapport, at korrosionen blev opdaget i en komponent, som ikke er omfattet af flyfabrikantens vedligeholdelsesprogram, og som således ikke skal kontrolleres af operatøren.


Hertil kommer problemer med at skaffe de nødvendige reservedele og her hedder det i rapporten, at man har samarbejdet med Bombardier og Goodrich – som producerer landingsstellet – om leverance af nødvendige reservedele, men adgangen til reservedele er en flaskehals, og leverancerne tager længere tid end forventet.

SAS venter et tab på mellem 210 og 315 mio. svenske kr., som man ifølge borsen.dk vil sende videre til Bombardier.

Skrevet af