- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Icelandair 60 år

14. juli markerer Icelandair de første 60 år på internationale ruter

Det var Icelandair, der som det første udenlandske flyselskab, påbegyndte ordinær ruteflyvning til Danmark efter Anden Verdenskrig. Det skete i 1945, da Flugfélag Íslands/Icelandair åbnede de to første udenrigsruter til henholdsvis Danmark og Skotland.
Det islandske selskab kan således nu markere de første 60 år i international ruteflyvning.
Få flyselskaber har leveret resultater som dem, Icelandair har præsteret de senere år. Medens næsten alle andre ordinære ruteselskaber halter bagud og slås med endda meget store underskud, har det det islandske selskab de seneste tre år præsteret flotte overskud.
Først et resultat i 2002 på 300 millioner før skat, dernæst i 2003 med 100 millioner før skat og senest i 2004 et rekordoverskud på 380 millioner før skat. Icelandair Gruppen består i dag af holding selskabet (FL Group), der har 11 datterselskaber under sig inden for rejse- og turistindustrien. Heraf er Icelandair det største med omkring 1.000 ansatte ud af de 2.500, der udgør den samlede stab i gruppen.
På billedes ses grundstammen og arbejdshesten i den oprindelige islandske flyflåde, DC-3 flyet “Páll Sveinsson”, som Flugfélag Íslands købte af U.S.A.A.F. i 1946. Flyet er endnu på vingerne og flyver til København den 14. juli for at deltage i markeringen af 60-årsdagen.

Skrevet af