- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ingen IC4-tog til nytår

Yderligere forsinkelse fra den italienske leverandørs side. Regeringen overvejer at droppe IC2-kontrakt

Det kører ikke på skinner, og det bliver så heller ikke i denne omgang, at de stærkt forsinkede IC4-tog kommer til at køre land og rige rundt. Hvor det for ganske kort tid siden lød, at de første IC4-tog ville være klar til at blive taget i brug til januar, er sommeren og efteråret 2006 nu langt mere sandsynlige bud.
Det ærgrer naturligvis den administrerende direktør i DSB, Keld Sengeløv, der dog udtaler til Jyllands-Posten, at han er meget fortrøstningsfuld. “Denne plan er langt bedre dokumenteret end det, vi har set tidligere,” siger han om den reviderede plan, som DSB i går fremlagde for leverancen af 83 IC4-togsæt.
Den mindre udgave af IC4-toget, IC2, som DSB har bestilt 23 togsæt af, er ligeledes forsinket. Transportminister Flemming Hansen har, efter at den nye tidsplan viser, at IC2-toget bliver et år forsinket og ikke kan leveres før i anden halvdel af 2007, har ministeren bedt DSB undersøge muligheden for at annullere aftalen og finde en ny leverandør.
(Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten 23.11.2005)

Skrevet af