- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fortsat tre bejlere til Alitalia

Afgørelsen falder i slutningen af næste måned, og prisen er omkring ti milliarder kroner.

Det italienske trafikministerium har nu i et udvalg med finansministeriet gennemgået tilbudene på en overtagelse af Alitalia, i første omgang 39,9 procent med pligt til at købe resten af den italienske stat.



Der er fortsat tre med i opløbet, men heller ikke flere, oplyste udvalget i går. De tre er Texas Pacific Group, en amerikansk kapitalfond, som formentligt har gode luftfartsfolk med i baghånden. Dernæst Air One med partnere Intesa Sanpaolo. Sidst, men ikke mindst, Aeroflot og Unicredit, der skal ses som Ruslands første forsøg på for alvor at komme ind i europæisk rutetrafik som en anerkendt medspiller.



Prisen formodes at være omkring 10 mia. kroner, og den endelige afgørelse træffes i slutningen af næste måned.

Skrevet af