- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Europas små lufthavne har haft rekordår

Ifølge ACI-Europa har de små lufthavne ved nogle af de mest besøgte feriedestinationer og nye EU-medlemslandes hovedstæder oplevet svimlende høje passagertal i 2004. Lufthavnene ved Letlands og Litauens hovedstæder melder om ca. 40 procents fremgang. Disse lufthavne hører, sammen med bl.a. Faro i Portugal, Valencia i Spanien og Ciampino i Rom, til ACI-Europas kategori af ...

Ifølge ACI-Europa har de små lufthavne ved nogle af de mest besøgte feriedestinationer og nye EU-medlemslandes hovedstæder oplevet svimlende høje passagertal i 2004. Lufthavnene ved Letlands og Litauens hovedstæder melder om ca. 40 procents fremgang. Disse lufthavne hører, sammen med bl.a. Faro i Portugal, Valencia i Spanien og Ciampino i Rom, til ACI-Europas kategori af små lufthavne. Denne kategori oplevede en 10,6 procents fremgang i oktober sammenlignet med samme måned i fjor. Til sammenligning oplevede kategorien for store lufthavne med over 25 mio. passagerer årligt, som bl.a. omfatter Heathrow i London og Frankfurt i Tyskland, kun en fremgang på 4,2 pct. i oktober 2004. Lufthavne med mellem 10 og 25 mio. passagerer årligt havde i samme måned en stigning på 7,5 pct. og lufthavne med 5-10 mio. passagerer årligt steg 5,3 pct.
(Airwise, 21/12)

Skrevet af