- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskere vil have tyske ferieboliger

Stor efterspørgsel på ferieboliger i Tyskland.
Det er ikke længere kun øl og vand vi henter i Tyskland - vi køber også ferieboliger.

Syd for grænsen koster et sommerhus nemlig noget mindre end det gør i Danmark og det lokker danske kunder til.



Planet-Huse fra Ribe laver moderne ferieboliger og bygger meget ved den tyske østkyst.

-Priserne er noget lavere og mange ser det som en investering. De bruger selv huset et par uger og lejer det ud resten af tiden, siger Svend Hollesen fra Planet-Huse.



Planet-Huse har nu fem feriehus-projekter syd for grænsen og sidste år åbnede Ribe-virksomheden en fabrik i Tyskland for at kunne følge med efterspørgslen, fortæller P4 Syd.



-Vi har meget travlt og interessen for tyske ferieboliger er stigende, fortæller Svend Hollesen.

Der er helt lovligt som dansker at købe sommerhus i Tyskland – det er kun tyskerne der ikke må investere i fast ejendom i Danmark og det skyldes en dansk sær-regel.


Skrevet af