- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ministerium afviser kritik fra rejsebranchen

Udenrigsministeriet undrer sig over rejsebranchens efterlysning af kompensation for sine ekstraudgifter efter flodbølgen. Det gør dele af rejsebranchen ikke.

Star Tours salgsdirektør, Stig Elling, sagde forleden til Radioavisen, at Udenrigsministeriet er rykket for godtgørelsen.



Udenrigsministeriet er i dialog med rejsebranchen om at dække dens udgifter til katastrofen, oplyser ministeriets administrationschef, Hugo Østergaard-Andersen: ”Vi har aftalt med rejsebranchen at et revisionsfirma vil se på de principper, svenske myndigheder har udbetalt godtgørelse efter. Bureauerne blev 17. juni bedt om at beskrive deres udgifter. Når de er opgjort, kan de få dem dækket.”



Kun SAS har fået erstatning for at fragte turister hjem efter flodbølgen. SAS fik sin penge en måned efter katastrofen, skriver B.T.



”Hvis de kan betale SAS, kan de vel også betale os, som rent faktisk transporterede først og flest – og gjorde en stor indsats,” siger direktør for MyTravel, Bjarne Hornbek, til dagbladet Børsen.

Skrevet af