SAS’ kinesiske stewardesser har ikke arbejdstilladelse, og nye regler lader vente på sig.
Integrationsminister Rikke Hvilshøj overvejer stadig nye regler, og derfor er der ikke sket meget, siden hun politianmeldte SAS for at benytte kinesiske stewardesser uden arbejdstilladelse, skriver Ritzau.
Politiet fik anmeldelsen i maj, men stewardesserne flyver stadig uden tilladelse. Ministeren afviste efter et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg onsdag, at SAS får særbehandling.
”Jeg overvejer stadig, om vi skal ændre lovgivningen, så den er mere i overensstemmelse med den virkelighed, vi lever i,” sagde Rikke Hvilshøj efter mødet til Ritzau.