- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Region søger nye oplevelser

Der skal være flere og bedre tilbud om gode oplevelser for turisterne i landets geografisk set største region

Derfor vil Region Midtjylland sætte gang i udvikling af nye produkter i oplevelsesøkonomien gennem oprettelse af en pulje på 25 mio. kr., som består af regionale midler og EU-midler til udvikling af konkrete regionale oplevelsesprojekter. Projekterne skal vægte samspillet mellem turisme, kultur og kreative erhverv, skriver Jyllands-Posten.

”De regionale oplevelsesprojekter kan indeholde spændende muligheder for at udnytte viden og kompetencer på tværs af brancher og sektorer. Projekterne skal medvirke til at styrke udviklingen af Region Midtjylland som oplevelsesregion”, forklarer kontorchef Sven-Henrik Brandstrup fra kontoret for Regional Udvikling, Region Midtjylland.

Projektmidlerne retter sig mod offentlige institutioner o.l., men projekterne må gerne gennemføres i samspil mellem offentlig og privat virksomhed.

Projekterne skal skabe øget beskæftigelse, indtjening og forbedrede levevilkår i regionen. De må gerne tage afsæt i eksisterende attraktioner og oplevelser eller satse på at udnytte de potentialer for oplevelser, der er i regionen erhvervsmæssigt.

Skrevet af