Først den gode nyhed: Man får stadig lov at sidde ned på Ryanairs fly. Og det er snart eneste fornøjelse, for i endnu et forsøg på at sænke omkostningsniveauet til nye dybder, har det irske lavprisselskab bedt leverandøren af nye fly skrælle alle overflødigheder af. Det betyder bl.a., at sæderne ikke længere kan lænes tilbage. ...
Først den gode nyhed: Man får stadig lov at sidde ned på Ryanairs fly. Og det er snart eneste fornøjelse, for i endnu et forsøg på at sænke omkostningsniveauet til nye dybder, har det irske lavprisselskab bedt leverandøren af nye fly skrælle alle overflødigheder af.
Det betyder bl.a., at sæderne ikke længere kan lænes tilbage. Hvert år går 40 sæder pr. fly i stykker, og ved at fjerne denne fornøjelse, kan selskabet spare 1,3 millioner pund om året.
Og fremover gælder det også om at tilkæmpe sig et sæde på flyets skyggeside. Ved at fjerne vinduernes rullegardiner, kan Ryanair angiveligt spare 130.000 pund pr. nyt fly.
Samme historie med den dér servietagtige ting på sædets nakkestøtte, der forhindrer passageren i at dele hårpomade med forgængeren – den skal nu udskiftes med en reklameserviet.
Men alt dette er kun begyndelsen. I et virkeligt revolutionerende tiltag planlægger Ryanair også at belønne passagerer, der kan have deres bagage med i kabinen.
Passagerer, der insisterer på rene underbukser til hele ugen, skal betale ekstra for at få kufferten i lastrummet. En femtedel af Ryanairs udgifter kommer fra bagagehåndtering.
”Folk er vant til at bære deres kufferter ombord på busser, så hvorfor ikke ombord på fly?,” siger direktør Michael O’Leary til britiske medier.
Ryanair leverede tidligere på året et regnskab, der for første gang fortalte om lavere overskud og færre passagerer – et regnskab som af iagttagere blev udlagt som tegn på, at lavprisselskaberne flyver imod knapt så lyse horisonter.
Hertil kom en kendelse tidligere på måneden fra EU, der gjorde Ryanairs mange rabataftaler med offentlige lufthavne ulovlige. Selvom den dom næppe vælter selskabets økonomi er den med til at hæve billetprisen på et tidspunkt, hvor i hvert fald nogle af Europas etablerede selskaber – British Airways, for eksempel – efterhånden er begyndt at give lavprisselskaberne konkurrence på deres egen banehalvdel.